Under henvisning til meddelelse nr. 19 af 13. juli 2015 vedrørende TORM A/S’ gennemførelse af en omstrukturering af Selskabet og dets forhøjelser af aktiekapitalen, offentliggør TORM A/S hermed modtagelsen af følgende meddelelser i henhold til værdipapirhandelslovens § 29: - Den 13. juli 2015 tegnede OCM Njord Holdings S.à r.l. 59.354.374.554 A-aktier i TORM A/S à nominelt DKK 0,01 hver og besidder dermed aktier i TORM A/S svarende til 61,99% af den samlede aktiekapital og 61,99% af stemmerettighederne i TORM A/S, eksklusiv de stemmerettigheder, der er tilknyttet C aktien, som angivet i § 9.4 og 9.5 i TORM A/S’ vedtægter. I tillæg til A-aktierne, besidder OCM Njord Holdings S.à r.l. pr. dags dato C-aktien à nominelt DKK 0,01, som giver 525.000.000.000 stemmer i relation til visse forhold som angivet i § 9.4 og 9.5 i TORM A/S’ vedtægter. OCM Njord Holdings S.à r.l. besidder 100% af C-aktiekapitalen og 100% af stemmerettighederne for C-aktien. OCM Njord Holdings S.à r.l. er et helejet datterselskab af følgende selskaber, ejet af fonde forvaltet af Oaktree Capital Management L.P.: OCM Luxembourg OPPS VIIIB S.à r.l., OCM Luxembourg OPPS XI S.à r.l. og OCM Luxembourg OPPS IX (Parallel 2) S.à r.l.
Som følge af ovenstående, har OCM Njord Holdings S.à r.l. i dag opnået en bestemmende indflydelse over TORM A/S. OCM Njord Holdings S.à r.l. har den 29. juni 2015 modtaget en forhåndsgodkendelse fra Finanstilsynet, hvori det angives, at OCM Njord Holdings S.à r.l. kan forvente at modtage en dispensation fra forpligtelsen til at fremsætte et pligtmæssigt overtagelsestilbud i henhold til § 31, stk. 1 i værdipapirhandelsloven, jf. § 31, stk. 8 i værdipapirhandelsloven. OCM Njord Holdings S.à r.l. har i dag indgivet ansøgning om en dispensation til Finanstilsynet. - Den 13 juli 2015 har DW Partners meddelt LP TORM A/S, at DW Catalyst Master Fund Ltd. besidder 4.806.920.224 A-aktier i TORM A/S à nominelt DKK 0,01 hver, og DW Value Master Fund, Ltd. besidder 1.285.548.206 A-aktier i TORM A/S à nominelt DKK 0,01 hver, i alt 6.092.468.430 A-aktier, svarende til 6,36% af den samlede aktiekapital og 6,36% af stemmerettighederne for A-aktierne i TORM A/S. Stemmerettighederne for aktierne, svarende til 6,36% af stemmerettighederne vedrørende A-aktierne i TORM A/S, udøves af DW Partners, LP som investment manager.
- Den 13. juli 2015 har The Goldman Sachs Group, Inc. meddelt TORM A/S, at The Goldman Sachs Group, Inc. gennem sit datterselskab Goldman Sachs International besidder 5.912.204.948 A-aktier i TORM A/S à nominelt DKK 0,01 hver, svarende til 6,17% af den samlede aktiekapital og 6,17% af stemmerettighederne for A-akterne i TORM A/S.
- Den 13. juli 2015 har HSH Norbank AG meddelt TORM A/S, at HSH Nordbank AG som følge af kapitalforhøjelserne i TORM A/S i dag besidder mindre end 5% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i TORM A/S. HSH Nordbank AG besidder 1.076.773.792 A-aktier à nominelt DKK 0,01 hver i TORM A/S. HSH Nordbank AG er 65% ejet af HSH Finanzfonds AöR, som er fællesejet af Freien und Hansestadt Hamburg og Land Schleswig Holstein med 50% hver. Derudover besidder Freien und Hansestadt Hamburg 10,8 % af aktierne i HSH Nordbank AG og Land Schleswig Holstein besidder 9,58 % af aktierne i HSH Nordbank AG. Som en yderligere konsekvens af kapitalforhøjelserne har både HSH Finanzfonds AöR, Freien und Hansestadt Hamburg og Land Schleswig Holstein nu en indirekte økonomisk interesse i TORM A/S på under 5% af aktiekapitalen og stemmerettighederne for A-aktierne i TORM A/S.
- Den 13. juli 2015 har DBS Bank Ltd. meddelt TORM A/S, at DSB Bank Ltd. som følge af kapitalforhøjelserne i TORM A/S, nu besidder mindre end 5% af aktiekapitalen og stemmerettighederne for A-aktierne i TORM A/S. DBS Bank Ltd. besidder 324.892.062 A-aktier à nominelt DKK 0,01 hver i TORM A/S.
- Den 13. juli 2015 har Nordea Bank Danmark A/S meddelt TORM A/S, at Nordea Bank Danmark A/S, som følge af kapitalforhøjelserne i TORM A/S, nu besidder mindre end 5% af aktiekapitalen og stemmerettighederne for A-aktierne i TORM A/S. Nordea Bank Danmark A/S besidder 74.349.936 A-aktier à nominelt DKK 0,01 hver i TORM A/S.
- Den 13. juli 2015 har Deutsche Bank Aktiengesellschaft meddelt TORM A/S, at Deutsche Bank Aktiengesellschaft, som følge af kapitalforhøjelserne i TORM A/S, nu besidder mindre end 5% af aktiekapitalen og stemmerettighederne for A-aktierne i TORM A/S.
|